Gå til vores Facebook side
Sitemap
Print

Alt om at være plejefamilie



Plejefamilier er meget vigtige for os! 

Til tider bringer vi hunde hjem der af en eller anden grund er traumatiserende efter de oplevelser de har haft på gaden. Det eneste fornuftige at gøre i de tilfælde, inden de bliver klar til adoption er at placere dem hos en plejefamilie. Det gælder også de unge hvalpe vi bringer hjem til Danmark. 

En plejefamilie giver dem den tryghed de først og fremmest har behov for for at blive gode familiehunde. Det er familiens fornemmeste opgave.
Når den hund kommer videre og plejefamilien får plads til at hjælpe en ny hund er det hele umagen værd. 

Vi ser helst at plejefamilien er en rolig familie uden små børn, at de har tid og lyst til at hjælpe en hund, at de fortrinsvis har en anden velfungerende hund og at de forhåbentlig har en indhegnet have. Man behøver ikke at opfylde alle disse krav for at blive plejefamilie.

Overvejer du at blive plejefamilie vil vi meget gerne i dialog med dig. Det første du skal gøre er at udfylde en ansøgning om at blive plejefamilie. Ansøgningen er ikke bindende men giver os en mulighed for at få lidt information om dig og at komme i dialog med dig.