Nyheder
13. april
Konkurrencen nedenfor er nu slut, og de heldige vindere blev: Louise Bystrup og Martin Bojesen Oddershede
Tillykke :-)
30. marts
Du har nu chancen for at få fingrene i et af de smukke billeder malet af Marianne Søndergård.
Du kan vinde et af billederne ved at donere 30 kr til Danka's Animals, og du kan deltage lige så mange gange du har lyst til.
De 2 lodtrækninger vil finde sted d 13-04-2012. Alle pengene der kommer ind, vil gå ubeskåret til at hjælpe gadehundene.
Donationen skal indbetales på konto Reg nr: 2277 Konto nr: 6275165326 og man skal sende en mail til os med ens email adresse og navn på info@dankasanimals.dk
De to billeder, der kan vindes:
5. Februar
Den hårde vinter har taget alle med storm - ikke mindst Sarajevo, der er blevet erklæret i undtagelsestilstand. Vores lokale kontaktperson har ikke opgivet, at fodre de mange gadehunde, men hun er løbet tør for foder. Hjælp os med at hjælpe dem!
Overfør et beløb til foder ved at indsætte penge på vores konto Reg nr: 2277 Konto nr: 62751653264 og skriv "Milena foder" i tekstfeltet.
9. Januar
Kære alle
Så er det igen muligt at bestille brikker. For hver brik, der bestilles går 10 kroner til hundene, og det koster ikke dig hverken tid, penge eller bindind. Læs endelig mere her, og fortæl dine venner om det. Hver gang en person tegner abonnement via virksomheden www.sstdk.com/dankas får Danka's Animals 10 kr. GRATIS abbonement kan tegnes via dette link (det er vigtigt at man gøre det via dette link!) http://www.sstdk.com/dankas. Abonnementet er gratis i et år, og går ud på at man får en nøglebrik, og hvis man taber sine nøgler er der større sandsynlighed for, de bliver fundet fordi sstdk giver dusør til dem, der finder dine nøgler. De samarbejder med politiet og postvæsnet også. Læs mere om det her: http://www.sstdk.com/media/SSTFolder.pdf. Tegn GRATIS årsabonnement her: http://www.sstdk.com/dankas Du er ikke bundet til at fortsætte dit abonnement efter den gratis prøveperiode.
Så er der lidt nyheder fra søde Bela/Vega, der kom til Danmark i november 2011
Hej igen
Jeg har lige været inde og kigge på jeres hjemmeside, og jeg synes, at der mangler lidt flere solstråle historier, så jeg vil lige skrive lidt omkring det at have fået Vega :) Så kan I bruge det, som I har lyst til og lave lidt reklame ;)
Brug gerne det sidst sendte billede af hende - En solstråle historie fortjener jo et solstråle billede!
Det var kærlighed ved første blik! Jeg har over længere tid kigget på hjemmesider med formidling af gadehunde, og denne gang var det Danka's Animals tur. "Bela" stod der ved billedet og hendes blik fortalte mig bare, at hun skulle hjem til mig! Hov - os.. Måske min kæreste også lige skulle være med ideen, og det var han heldigvis :D
Og hendes blik havde fortalt mig det helt rigtige. Hun sprang i armene på os, da hun kom ud af bilen, og vi blev overfaldet med kærlighed fra første sekund. Hun var vores hund <3
Det er meget specielt at få en gadehund.. Vega, som hun hedder nu, havde aldrig før været i et hjem, så hun turde ikke gå indenfor, og et glat gulv var heller ikke lige sagen! Men så længe vi var i nærheden hos hende, så var hun helt rolig.
Hun har desuden givet os rigtig mange grin, da hun er utrolig snak saglig og der følger altid en lyd på vejen fra hende ;-)
Nu sidder vi KUN 6 uger efter, og er et par stolte hundeejere! Hun lystre sit navn 90% (børn og andre hunde er altså mere spændende, hehe), hun kan sit, dæk, pote, og gå fri.. Hun tegner sig virkelig til at blive den perfekte hund.
Desuden får vi altid ros, når vi møder andre hundeejere, og de kan slet ikke forstå, at hun er en gadehund.. Og ros af ens hund varmer jo altid :D
Det har ikke været lyserødt hele vejen.. Hun har nogle ar på sjælen, og har helt sikkert ikke haft det godt på gaden, men det går hele tiden fremad, og det er jo det, som får en til at føle, at det er det hele værd - og det er det helt sikkert!
Tak Danka's for at have givet denne skønne hund en chance mere i livet, og givet os den største oplevelse <3
Vega er helt sikkert ikke vores sidste omplacerings-/gadehund :-)
Vuf og kys fra Mads, Mette og Vega
5.December
Stort tillykke til søde Bleki, der er blevet adopteret af sin plejemor Tina. Det er vi meget glade for.
7. november
Kære alle Julen nærmer sig, og vi skal til at købe julegaver til dem, vi elsker. Den søde og kolde juletid er dog ikke så hyggelig for de hunde, der bor på gaden. Den er forbundet med skræk, kulde og smerte. I år vil vi gøre noget ved det! Når vi køber julegaver til dem vi elsker, kan vi give dem en lille ekstra gave ved at donere penge til at hjælpe gadehunde, og samtidig får de et fint diplom, der fortæller gavemodtageren, at de i år har hjulpet gadehundene. Julegavediplomet koster min. 100 kr (Man kan selv vælge beløbet, man vil donere, og få det skrevet på diplomet). Husk, det også kan være en rigtig god ide til mandelgave.
Man kan også ønske sig et diplom ved at skrive det på sin egen ønskeseddel. Når man køber et julegavediplom:1. Vælg det julegavediplom du bedst synes om , nr. 1 eller 22. Vælg beløbet der skal doneres3. Overfør beløbet til vores konto Reg nr: 2277 Konto nr: 62751653264. Send os navnet diploment skal stå i og din adresse til dankasanimals@gmail.com Når vi har modtaget pengene vil diplomet blive printet på tykt kvalitetspapir, og du vil få en sløjfe med i kuverten, så diplomet er klar til at blive rullet, sløjfen bundet og lagt ind under juletræet. Hjælp gadehundene få en god jul i år.
Mange tak Danka's Animals
DIPLOM 1 DIPLOM 2
Stort tillykke til Medo og Bandit, der begge er adopterede! Bandit skal til Sverige og Medo skal til Fyn, og de skal begge forkæles! Se mere her.
2. november
Stort tillykke til Bela, der meget snart skal hjem til sin helt egen familie. Bleki har fået en plejemor i Danmark, der glæder sig meget til Bleki kommer til Danmark. Personen, der skulle have adopteret Medo sprang desværre fra, men til vores glæde er der kommet en ny ansøgning. Vi håber, den nye familie bliver godkendt, så Medo kan komme med til Danmark med næste transport.
Hjælp Danka's Animals ved at sikre dine nøgler
Hver gang en person tegner abonnement via virksomheden www.sstdk.com får Danka's Animals 10 kr.GRATIS abbonement kan tegnes via dette link (det er vigtigt at man gøre det via dette link!) http://www.sstdk.com/dankas. Abonnementet er gratis i et år, og går ud på at man får en nøglebrik, og hvis man taber sine nøgler er der større sandsynlighed for, de bliver fundet fordi sstdk giver dusør til dem, der finder dine nøgler. De samarbejder med politiet og postvæsnet også. Læs mere om det her: http://www.sstdk.com/media/SSTFolder.pdf. Tegn GRATIS årsabonnement her: http://www.sstdk.com/dankas Du er ikke bundet til at fortsætte dit abonnement efter den gratis prøveperiode.
November 2011
Danka's Animals er blevet medlem af DOSO - DyreværnsOrganisationerneSamarbejdsOrganisation som består af 19 andre Dyreværnsorganisationer. Arbejdet består i:
Foreningerne hjælper hinanden med praktiske forhold i forbindelse med dyreværnsarbejdet
Foreningerne tilsiger hinanden loyalitet i arbejdet for dyrene
Foreningerne støtter hinandens kampagner – bl.a. via vores mange medlemsblade
Foreningerne laver samlede høringssvar til nye love for dyrene
Foreningerne foretager samlede indstillinger af personer til offentlige udvalg og råd – både nationalt og internationalt
Gennem fællesmøder holder foreningerne hinanden orienteret om udviklingen og tiltag inden for dyreverdenen
Foreningerne uddele årets ”Dyrevelfærdspris” hvert år på Dyrenes Dag den 4. oktober i samarbejde med Dyrenes Dags Komité
Dette er af stor betydning for os da vi sammen har større indflydelse på sager der handler om dyrevelfærd. Vi kæmper alle for at dyrene skal have det godt.
Du kan læse mere om DOSO ved at trykke på logoet:
22. august
Så er der nyt fra Bela og Zuta, se mere her
8. August
Igen dejlige nyheder! Medo og Bonnie er begge adopterede, og skal hjem til deres nye familier i Danmark. Stort tillykke til de dejlige hunde og deres nye familier. Se dem her.
5. August
Dejlige nyheder i dag! To hunde er blevet adopterede. Linda skal hjem til Ole og hygge sig med hundebasse Samson og Toka er blevet adopteret af hendes plejemors forældre, der i forvejen har en stor hund, så de to kæmper kan have det dejlig sammen :) Det er en god dag, og en dejlig start på weekenden!

LINDA |
TOKA |
3. August
En rigtig dejlig dag, Lea har fået sin helt egen familie. Sonja kunne ikke stå for hende, og hun skal nu have en rigtig godt liv med Sonja, Sonjas mand og katten. For at se mere klik her
2. August 2011
Søde Niky er blevet adopteret. Vi siger stort tillykke til Niky og hendes nye familie. Vi har meget snart en dato for hvornår hun kommer hjem, og lille Freja skal også med. Se de 2 hunde her.
Dulci er en rigtig dejlig hund, men desværre går det ikke så godt hos hendes plejefamilie, da Dulci er utryg ved deres børn. Derfor søger vi nu en ny plejefamilie, eller endnu bedre adoptionsfamilie til Dulci. Hvis du vil se mere om Dulci kan du kikke under hunde til adoption eller her.
Vi siger også velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem. Elisabeth har gjort utroligt meget for Danka`s Animals, bl.a. har hun og hendes kæreste flere gange hentet hunde i udlandet, og de har haft flere hunde i pleje. Vi er meget glade for, Elisabeth vil være en del af foreningen.
Juli 2011
Vi er på kræmmermarked i Ballerup. Se endelig mere her. Vi håber at se mange af jer og samle en masse penge ind til de søde hunde.
Maj 2011
"Danka`s Animals har indgået en aftale med hundesiden Gipote.dk
Det betyder at du fremover kan købe de lovpligtige hundetegn på Gipote´s side www.proftag.com - du får 10 % i rabat, og støtter samtidig Dankas Animals med 10 kr." Vi siger tusind tak til Gipote.dk. Når du går ind på Proftag.com - så skal du i rabat feltet skrive dankas - så får du 10 % i rabat, og Gipote støtter Dankas Animals
med 10 kr."
April 2011
Vi har fået en stand til et loppemarked, og vi håber at se rigtig mange af jer. Vi stiller op søndag d. 15 Maj med en bod til den årlige havnefest på Tegl/Sluseholmen fra kl. 10.00 - 16.00. Ud over loppemarked er der masser af andre aktiviteter som musik med SigøjnerJazz, Swing, Bosanova, Country Blues Boys og Lars Harboe. Der er vinsmagning og grillbod, hoppeborge til børnene og rigtig hyggelig atmosfære langs kanalerne. Man kan se mere om arrangementet her.
Feb. 2011
Danka's Animals er nu en registreret dyreværnsforening og erhverver medlemmer. Hvis du gerne vil blive medlem klik da her.