Gå til vores Facebook side
Sitemap
Print

Fjernadoption


Her kan du se de hunde, der er reddet fra gaden og er kommet i hundepension for at være i sikkerhed ind til de bliver adopterede. Vi håber, der er mange, der vil melde sig som sponsorer for hundene, så de kan blive i sikkerhed. Alle beløb er en stor hjælp og modtages med taknemmelighed. 


 

 

____________________________________________________________

 

 

WHISKEY


Whiskey har dækket 31 dage om måneden. En dag koster 32 kroner.

 

Køn: Han
Født: December 2010
Størrelse: 50 cm. høj og vejer 20 kg. (bliver nok større)

 

Han er meget aktiv og nysgerrig. Han er altid klar til leg med mennesker, da han elsker at være sammen med mennesker. Han kan lege med både hanner og tæver, da han er meget glad for andre hunde. Han blev reddet fra gaden med sin mor Niky, som også er til adoption. Han havde 2 søskende, som desværre var døde. Livet på gaden er meget hårdt, og det var hårdt for Niky at tage sig af sine hvalpe. Der var en sød dame, der kontaktede os, og spurgte om vi kunne hjælpe. Vi fik Whiskey og hans mor i hundepension, og søger nu sponsorer til at dække deres ophold, så de kan blive i sikkerhed ind til de bliver adopterede. Hvis du vil være sponsor for Whiskey, så send endelig en mail til dankasanimals@gmail.com og vi vil sende dig en hilsen med et diplom fra Whiskey.

Flere billeder her.       
 

Sponsorer:
Tenna Foged
                       
                                                                                                                                 

 

 

____________________________________________________________

 

 

NIKY

 

Niky har dækket 15 dage om måneden. En dag koster 32 kroner.

 

Køn: Tæve
Født: Ca. juni 2009
Størrelse: 55 cm. høj og vejer 22 kg.

Hun er glad for både tæver og hanner, og stoler på mennesker. Hun er ikke den mest vilde og aktive hund, og er meget bundet til det sted, hvor hun bor. Der er ingen aggressivitet i hende overhovedet. Niky og hendes hvalp Whiskey blev reddet fra gaden. Niky havde 2 andre hvalpe, som desværre var døde. Heldigvis er både Whiskey og Niky sunde og raske. Hendes psyke er stærk. Der er en god chance for Niky har haft en familie, som har smidt hende ud, da de opdagede, hun var drægtig. Vi håber, der snart dukker den helt rigtigt familie op til Niky og ind til da, at nogen vil melde sig som sponsor til hende, så hun kan blive i pension ind til hun bliver adopteret. Hvis du vil være sponsor for Niky, så send endelig en mail til dankasanimals@gmail.com og vi vil sende dig en hilsen med et diplom fra Niky. 

Flere billeder  her.

Sponsorer: 
Janni Meier




 

____________________________________________________________

 

 

NELA

 

Nela har dækket 31 dage om måneden i pensionen.

 

Køn: Tæve
Født: Ca. juni 2009
Størrelse: Ca. 40 cm. høj og vejer 20 kg.

Hej alle i Danmark

Jeg hedder Nela. Jeg har ikke haft det særlig nemt. Jeg har boet på gaden, og her var der nogle onde mennesker, der fanglede mig, og ville mishandle mig. De prøvede at skære halsen over på mig! Jeg slap med livet i behold og kom til dyrlægen, men han satte mig bare i et bur uden at give mig behandling. Han ville nok ikke hjælpe mig, da der jo ikke var nogen til at betale min regning. Heldigvis var der nogle gode mennesker, der ville hjælpe mig, og jeg kom til en hundepension, hvor jeg fik det bedre, og jeg er nu i sikkerhed her. Det er jeg glad for, men det er meget dyrt, og jeg håber, der er nogle gode mennesker, der vil hjælpe med at betale mit ophold ind til jeg bliver adopteret. I må også meget gerne sige til, hvis i kender nogen, der kunne være interesserede i at adoptere en hund som mig. Jeg lover, jeg nok skal være sød! Hvis du sponsorerer mig får du et diplom på din email, og jeg sender en gang imellem en lille hilsen til dig. 

Venlig hilsen og vov fra Nela

Flere billeder her.

Sponsorer:
Sonja Leso
Tina Coulter
Dorte Winter Hansen

 

 

____________________________________________________________

 

 

GARSI

 

Garsi har dækket 9 dage om måneden. En dag koster 16 kroner.

 

Køn: Han
Født: Ca. juni 2010
Størrelse: 55 cm. høj og vejer 27 kg.

 

Garsi kom til pensionen i Bosnien med store sår på ryggen, da han havde fnat. Han kom under behandling og er nu helt rask. Han har en enestående personlighed og elsker mennesker. Er opmærksomhedskrævende og dominant over for andre hunde. Han skal ikke i et hjem hvor der er andre hanhunde. Vi håber nogen vil adoptere ham eller hjælpe os med at betale for hendes ophold ved at være en af sponsorerne.

Flere billeder her.

Sponsorer:

Christina Brandt

Jeanette Vellier

 

 

____________________________________________________________

 

 

BEAUTY

 

Beauty har dækket 31 dage om måneden. 

En lille hilsen fra en lille hund

Jeg hedder Beauty. Jeg havde en gang en familie, men de smed mig i en container. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, det var fordi, jeg blev syg, og de gad nok ikke have en syg hund i deres hus. Jeg var helt hårløs og meget bange. Der kom heldigvis en sød dame og fandt mig. Hun tog mig med til et sikkert sted, og her er jeg endnu. Jeg venter på min helt egen familie, og vil så gerne adopteres. Først skal jeg dog lige være helt rask, og have alt min flotte pels til at vokse frem. Den er nemlig ved at blive flot, fordi de søde mennesker har taget mig med til dyrlægen, og nu får jeg den behandling, jeg har brug for. Dog er det meget dyrt med alle de ture til dyrlægen og mit ophold det sikre sted, så jeg håber, nogen vil hjælpe mig. Hvis du bliver sponsor for mig, får du et diplom på mig, og jeg skal nok sende en hilsen til dig engang imellem, så du ved, jeg har det godt. 

Flere billeder af Beauty her.

Sponsorer: 
Tina Szabo
Kimberly Pedersen
Ella og Per Glæsner-Jørgensen 

 

 

____________________________________________________________

 

 

LINA


Lina har dækket 0 dage om måneden. En dag koster 16 kroner.

 

Køn: Tæve
Født: ??
Størrelse: 43 cm. høj og vejer 15 kg.

 

Mød Lina, en ung tæve der blev fjernet fra gaden, fordi hun led af skab (demodicosis). Hun er stadig under behandlig (omega 3, viaminer, særlig foder), og går reglmæssigt til dyrlægen. Når hendes testreultater viser, hun ikke har demodikosis mere, kan hun komme til Danmark. Lina er en meget sød hund, kan virke utryg i begyndelsen, indtil hun har vænnet sig til hendes mennesker og hunde. Der hvor hun bor er der katte. Nogle af dem kan hun lide, og andre jagter hun. Hun er ung og kan sevfølgelig lære at lade katte være i fred. Hun bor på pension lige nu, som koster os 16 kr om dagen. Ud over det er der dyrlægeregninger. Hvis du vil være en af dem der hjælper os økonomisk med at holde Lina i sikkerhed så send endelig en mail til dankasanimals@gmail.com. Som sponsor for Lina vil du modtage et diplom med en hilsen fra Lina.

Sponsorer:
Herdis Daugbjerg

Jeanette Vellier